23948sdkhjf

Ny forening klar til erstatningssag om Dankortgebyrer

63 FDIH-medlemmer kræver tilbagebetaling af Dankortgebyrer for over 28 mio. kr. Nu er den nye forening, der skal køre sagen, etableret og klar til søgsmålet.
FDIH har modtaget 63 bindende tilsagn fra FDIH-medlemmer om deltagelse i erstatningssagen mod Nets med et samlet erstatningskrav på over 28 mio. kr..

Erstatningssagen bliver kørt af en selvstændig forening med navnet ”Foreningen for Dankortsagen”, der netop er blevet oprettet:Annette Falberg

- Det første skridt i erstatningssagen var at samle krav mod Nets. Nu har vi også stiftet den forening, der skal køre sagen. FDIH har i den nye forening samlet de bedste kræfter fra den danske internethandel i bestyrelsen, og det er advokatfirmaet Nyborg og Rørdam, som fører sagen for netbutikkerne, konstaterer Annette Falberg.

Erstatningssagen kommer i forlængelse af Konkurrencestyrelsens afgørelser i FDIHs klagesag over Dankortgebyrerne, hvor styrelsen pålagde Nets at nedsætte gebyrerne med over 30 % fra juni 2013.

- Det er FDIHs medlemmer, der har truffet beslutningen om at anlægge sagen, og vi er glade for at have medvirket til at samle så mange medlemmers krav - store som små. Nets har både Konkurrencestyrelsens og Konkurrenceankenævnets ord for, at Nets via Dankortmonopolet har haft en ”overnormal” indtjening gennem flere år. Her er vi nu nødt til at gå rettens vej, før der sker en tilbagebetaling til vores medlemmer, siger adm. direktør i FDIH, Annette Falberg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095